Læserbrev: Jeg får det både psykisk og fysisk dårligt, når jeg ser billeder af; eller læser om en flok får, der er blevet skambidt af ulve.

Når man forestiller sig, at de stakkels dyr slæber sig rundt med brækkede lemmer, åbne sår, indvolde, der hænger ud af deres kroppe. Når man betænker, hvilke uhyggelige lidelser, disse dyr udsættes for, når de pines i timevis. Ja, så bliver man harmdirrende vred.

Hvorfor tillader vi dette?

Det er jo dyrplageri i en særlig grov og fuldstændig umenneskelig udgave?

Hvor slemt skal det blive, før vi stopper det?

Efter min mening burde vi ikke tillade, at får og ulve færdes i samme område. Politikerne bliver nødt til at vælge, om det er ulvene eller fårene, der skal være her. Vælger man ulvene, bliver man samtidig nødt til at forbyde får. Vi kan som humant tænkende mennesker ikke tillade begge dyrearter at færdes i samme område. Fårene har ikke en chance. De er alt for langsomme. De er husdyr, der ikke er skabt til at færdes i en natur, hvor der er vilde dyr, som kan flå i dem efter forgodtbefindende. Og vi kan ikke effektivt indhegne får, der går i de store marsk- og hedeområder.

Efterhånden synes jeg, at de mennesker, der på den måde bestemmer over dyrenes liv, bliver stadig mere ufølsomme og kyniske.

Få nu stoppet det dyrplageri!